Veteranmotorcykler på besøg

Så er vi klar med det endelige program for 31 maj, hvor vi får besøg af 200 motorcykler, der alle er fra før 1935.

Kom og nyd synet.

DVM

(Danmarks Veteran Motorcykleklub)

Skagen-løbet besøger Næsbyhoved Broby

31 maj 2019 kl 13.15 – 16.00

I forbindelse med det største løb for veteranmotorcykler – det årlige Skagen-løb – er vi så heldige, at kaffepausen holdes på Sandgravvej i Næsbyhoved Broby i år. Mens kørerne går i forsamlingshuset til kaffe og kage og toiletbesøg, har vi så mulighed for at beundre de gamle ”cykler”, som vil holde langs Sandgravvej ved Bystævnepladsen. Af samme grund vil det ikke være muligt for andre at parkere dér, så hvis du vil opleve veteranerne, skal du parkere andet steds – f.eks. ved forsamlingshuset eller på Søballevej.

Da der sikkert kommer en del, der gerne vil kigge, vil der være mulighed for at nyde en tår at drikke, kaffe og kage eller en ristet pølse ved bystævne pladsen på Sandgravvej.

Motorcyklerne vil komme løbende fra ca kl 13.40 og 2 timer frem. Der er i alt tilmeldt 180.

Danmarks Veteran Motorcykleklubs formål er at restaurere og bevare gamle motorcykler fra før 1940. Når disse maskiner så er blevet køreklare, så er det de fleste medlemmers drøm at gennemføre et Skagenløb. Selv om klubbens årgangsgrænse for veterancykler er 1940, så kan der i Skagenløbet kun deltage veterancykler, der er fremstillet før 1935.

Mange medlemmer ser hvert år frem til Skagenløbet, som er årets højdepunkt for veteranmotorcykelentusiaster. Iblandt deltagerne er der mange der har deltaget mere end 25 gange, et par stykker har kørt 40 år og en enkelt kørte i 2018 sit løb nummer 50. Interessen går blandt mange af medlemmerne videre til de yngre generationer.

Skagens-løbet er DVM’s største arrangement. Det starter hvert år Kristi himmelfarts dag – enten fra Skagen til København eller modsat. Distancen er 500-700 km og der deltager ca 200 motorcykler, der alle er fra før 1935.

Er du blevet nysgerrig efter at se mere, er der fotos og beskrivelser samt program på deres hjemmeside: www.DVM.dk

Vi håber på godt vejr til kørerne såvel som til tilskuerne.

Vel mødt

Nyt program

Så er vi klar med et nyt program for 2019-2020

Fredag d 31 maj kl 13.00 – 16.00 – Veteranmotorcykler

Vi får besøg af 180 veteranmotorcykler ved bystævnepladsen på Sandgavvej. De kører for DVM (Dansk Veteranmotorcykel Klub) et løb, som starter i Skagen torsdag og slutter i København lørdag. De vil ankomme hos os i 3 hold mellem kl 13.45 og 15.00. Motorcyklerne er alle fra før 1935. Du er naturligvis velkommen til at komme og beundre dem, mens deltagerne indtager en tår eftermiddagskaffe i forsamlingshuset. Der vil være opstillet en grill på pladsen, så du har mulighed for at købe en pølse og naturligvis en tår at drikke imens. Læs evt mere på www.dvm.dk eller se programmet hér

Fredag d 4 oktober kl 18.30 – Musikaften

Navnet er en overraskelse. Der vil blive serveret sild og smørrebrød og prisen er 175 kr – Husk tilmelding til Jette Sørensen: 23116968 gerne sms eller mail: tilmeld@naesbyhovedbroby.dk

Onsdag d 13 november kl 18.30 – Madaften

Pris 110 kr incl mad og kaffe –
Husk tilmelding til Jette Sørensen: 23116968 gerne sms eller mail: tilmeld@naesbyhovedbroby.dk

Søndag d 15 december kl 14.00 – Juletræsfest

Vi danser om træet og synger nogle af julens sange – og måske kan vi vække julemanden, som sover på loftet. Pris 20 kr for voksne og 50 kr for børn incl godtepose.
Husk tilmelding til Jette Sørensen: 23116968 gerne sms eller mail: tilmeld@naesbyhovedbroby.dk

Onsdag d 15 januar kl 18.30 – madaften

Pris 110 kr incl mad og kaffe.
Husk tilmelding til Jette Sørensen: 23116968 gerne sms eller mail: tilmeld@naesbyhovedbroby.dk

Fredag d 21 februar kl 18.30 – Kulturelt indslag

Programmet er ikke fastlagt endnu, så følg med på siden, eller følg os på FB: “festlokale i Næsbyhoved Broby”

Onsdag d 18 marts kl 18.30 – Madaften

Pris 110 kr incl mad og kaffe
Husk tilmelding til Jette Sørensen: 23116968 gerne sms eller mail: tilmeld@naesbyhovedbroby.dk

Onsdag d 25 marts kl 19.00 – Generalforsamling

Kom og hør om årets gang – gerne med gode idéer. Der vil være en tår at drikke, en kop kaffe og en håndmad. Tilmelding ikke nødvendig