Nye regler for leje af huset

I forbindelse med ændring af foreningens vedtægter, har SKAT opfordret os til kun at leje ud til medlemmer.

Dette har vi løst ved – via kontrakten – at opkræve et kontingent hos de, der ikke allerede er medlemmer på 100,- kr. Dette er minimum for et års medlemsskab. Da rabatten for medlemmer er 100,- kr pr lejemål, vil det nok ikke give anledning til protester. Lejer man det flere gange i løbet af året, får man naturligvis rabatten igen.

Man bliver registreret som medlem og modtager derfor en mail i forbindelse med nyt regnskabsår, hvor man kan vælge, om man vil forny medlemskabet.

Samtidig er der reguleret i lejeprisen. Vi har valgt at sætte lejen for et døgn til 2100,- kr og samtidig fjerne miljøtillægget – så det er ikke den store ændring.

Vi kan med det samme fortælle, at der i løbet af sommeren vil blive opsat NYT ANLÆG i huset. Det vil være muligt at tilslutte computer/mobil til anlægget. Så er musikken hjemme. Det kan naturligvis også bruges til foredrag, powerpoint præsentationer og meget andet.